Ma 1 Udflugter

Mandagshold Ma 1 udflugter


Vi planlægger sædvanligvis ikke så langt frem i tid, så det er kun indeværende måneds tur, som du vil finde her.


Alle foreningens medlemmer er velkomne til holdets udflugter - også selvom de ikke går fast på holdet.

Lille Funkedam - Maltemose - Præstevang Skov 28/8 2023


Du kan zoome ind og ud på det lille kort med rullehjulet på musen og også trække for at ændre placering. Det samme kan du gøre i fuldskærmvisning.

Udgangspunkt:
P-plads Gl. Frederiksborgvej N55° 54.894' E12° 19.375', er udgangspunkt for turen.

Rutebeskrivelse:
Ruten forløber ad gode skovveje- og stier. Der er ikke særlige udfordringer undervejs. Den samlede stigning: Ca. 80 m op og det samme ned. Vi går ruten rundt mod uret. Der er planlagt 2 pauser undervejs, som er markeret med grønne nåle på kortet. Den første bliver på picnic-pladsen nær den store P-plads, hvor Glarmestervej rammer Overdrevsvejen. Den anden pause bliver på en af picnicpladserne ved Brededam med udsigt mod Fantasiens ø. Begge steder er der borde og bænke.

Turens længde:
Ca. 7,8 km.

Turens varighed:
Ca. 2 timer uden pauser.

Mødested og -tid:
Det sædvanlige mødested overfor Løvsangervang 1 kl. 10:00. Vi ankommer til P-plads Gl. Frederiksborgvej ca. 10:15.

For de som kører selv: N55° 54.894' E12° 19.375' (den blå nål på kortet).

Tilmelding:
Senest søndag aften 27/8 pr. mail/telefon, så vi kan koordinere samkørsel.

HUSK:
Forplejning, drikke og siddeunderlag.

GPX-fil her: Lille Funkedam - Præstevang Skov

TIP!
På PC anbefales det, at du højreklikker på filen og vælger "Gem link som...". På telefon/tablet: Tryk og hold på linket indtil en menu kommer frem. Vælg så hvad du vil gøre. F.eks. importere direkte til en app, som kan læse filen.

De lilla nåle på kortet markerer punkter af særlig interesse. Kort efter start passerer vi Lille Funkedam. I kanten af denne dam vokser der meterhøje ranunkel. Funkedammene har navn efter Johan Funche, som i 1645 blev ansat af Christian IV som fiskemester ved kongens ejendomme på Sjælland.

Lige før passage af Københavnsvej kommer vi forbi Grønnekilde, som er en såkaldt Helligkilde. En kilde hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Folk, som følte sig helbredt, efterlod deres bandager og krykker i nærheden. Man kunne også bringe kildevandet med hjem, men så måtte man ikke tale, mens det østes op, og på hele hjemrejsen måtte vandet ikke komme under tag, ellers mistede det sin kraft.
(Kilde: Den Store Danske)

Det Danske Filminstituts Nitratarkiv
I starten af 1940'erne oprettedes et filmmuseum og i 1950'erne blev alle film registreret. Filmene blev indtil da opbevaret i forskellige bunkers i omegnen af København, før de i starten af 1960'erne blev flyttet til Bagsværd Fort. I sommeren 2007 blev der endeligt sat punktum for filmopbevaring på Bagsværd Fort. Alle nitratfilm blev flyttet til et nyt nitratarkiv beliggende i Store Dyrehave syd for Hillerød. I det nye nitratarkiv opbevares filmene ved minus 5 graders frost, hvilket lever op til internationale anerkendte opbevaringsforhold for film. Nitratarkivet er bygget i en allerede eksisterende koldkrigsbunker. Bunkeren befinder sig under jorden, og er blevet inddelt i mange små rum (mere end 60), som hver indeholder 1 ton film. Inddeling i mange små rum sikrer, at kun en begrænset mængde film går tabt i tilfælde af brand. De små kasser med lemme som man kan se over jorden er såkaldte eksplosionslemme. De er placeret over hver enkelt rum med film. Ved ildebrand vil et øget tryk i rummet bevirke, at eksplotionslemmen springer af og sikrer forhåbentligt, at en eventuel ildebrand i arkivet vil bevæge sig op ad og ikke til siden til de resterende rum.
(Kilde: Det Danske Filminstitut)

Maltemosen kaldes et fattigkær - et fugtigt og næringsfattigt område med en sur bund. Maltemosen var oprindeligt en sø, der blev dannet under den sidste istid. I løbet af de sidste 13.000 år er en del af søen blevet dækket af sphagnummos, der "hænger" frit i vandoverfladen som en stor badesvamp. I mosen kan du fx finde kæruld, soldug og blærerod, hvoraf de to sidstnævnte er kødædende planter. Tidligere gravede man tørv i de danske moser. Det krævede dræn, og det betød igen, at moserne tørrede ud og sprang i skov.
(Kilde: Skov- og Naturstyrelsen)

Kort før vi holder den første pause kommer vi forbi en fangfold, som blev brugt til indfangning af heste, dengang skoven blev brugt til stutteri på Christian 4.s tid. Og ud til Overdrevsvej kan man se det stengærde, der omgav hele dyrehaven, og som stadig er meget velbevaret.

Kort før vi passerer Københavnsvej kommer vi forbi Sct. Bodils Kilde, som også er en såkaldt helligkilde i lighed med Grønnekilde. Kilden har angiveligt navn efter Bodil Thrugotsdatter (dronning af Danmark), som var gift med kong Erik Ejegod (ca. 1060 - 1103). Erik Ejegod tog sammen med Bodil på pilgrimsrejse mod Jerusalem i 1103, men han blev syg og døde den 10. juli på Cypern. Han blev begravet i Paphos på Cypern, hvor der i dag findes en mindetavle for ham. Bodil drog videre til Jerusalem og døde samme år på Oliebjerget uden for Jerusalem.
(Kilde: Danmarkshistorien.dk)

Fantasiens Ø
Frederik VII var ikke meget for hoflivet. Han ville hellere ud i naturen og meget gerne ud og fiske. I Brede Dam i Præstevang, der er den nordvestlige ende af St. Dyrehave, lod han opføre sit private lille lystpalæ i romantisk engelsk havestil på Fantasiens Ø. Egentlig var det en halvø, men kongen fik gravet en kanal, så han og grevinde Danner kunne være i fred.

Det lille slot var oprindelig 7,5x10 meter opført i rå kampesten. Det bestod først og fremmest af en stor hal eller spisestue, hvor loftet var udsmykket med østersskaller og flaskeskår. Desuden var der en anneksbygning med et køkken og fire soveværelser. Annekshuset blev revet ned i 1905, og den faldefærdige hovedbygning blev fjernet i 1960'erne.

Man kan dog stadig se en gavl i kampesten. På venstre hånd inden ruinen ligger resterne af en stenhøj. Den skulle lede tankerne hen på oldtiden og den nordiske mytologi, men sandheden var, at stedet blev brugt til toilet.

Man kan også se en stor skålformet sten, som kongen påstod var den gamle døbefont fra Æbelholt Kloster, men i virkeligheden var et vandingstrug til heste. Til højre står en sten med kongens monogram. (Kilde: Skov-og Naturstyrelsen)